Mens vi venter på broen

Mens vi venter på broen

v. sognepræst Anders Tranholm-Bjerg

”Tåge over kanalen – kontinentet afskåret”. Sådan stod der engang skrevet på forsiden af en engelsk avis. Overskriften siger nok mere om briternes selvforståelse end om det barske vejrlig over Kanalen. Det er ikke så godt at være afskåret. Men det er da værst for dem, der er afskåret fra os, synes overskriften at ville sige.

Her i Hobro er vi også blevet afskåret – eller skulle jeg snarere sige: Her i Hørby? For nedrivningen af jernbanebroen på Løgstørvej har i den grad bragt lokalpatriotismen frem. Pludselig føler vi Hørbyboere, hvor langt der i virkeligheden er til Hobro. ”Det er jo en dagsrejse”, siger nogle. Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. For det tager en krig at komme derned, hvadenten vi tager den hullede Ølsvej eller snegler os over bumpene på Døstrupvej for at komme ind i byen nordfra.

Om det nu er Hobro, der er blevet afskåret fra os, eller omvendt, det skal jeg lade være usagt. Men helt sikkert er det i alt fald, at det er træls at være afskåret. Det er træls for de skolebørn, der skal fra Hobro til Rosendalskolen. Det er træls for os, når vi skal til Hobro for at handle, gå til lægen og hvad der nu ellers kan lokke os ind til den lokale metropol.

Der er nu én ting, som er godt ved at være afskåret. Man kommer til at fundere over tingenes tilstand. Når de ting, vi tager for givet, ikke er der mere, så giver det stof til eftertanke. Tag nu f.eks. den bro. Den har jo været der altid, synes vi. I hvert fald så længe de fleste kan huske. Den har været der så længe, at vi har glemt, hvordan det er ikke at have en bro.

Men oprindelig var der jo slet ikke nogen bro. Egnen omkring Hobro er karakteriseret af høje bakker og dybe dale. Broen er noget menneskeskabt, konstrueret for at lette adgangen mellem os herude i Hørby og dem derinde i Hobro. Broer kommer ikke af sig selv.

Vi har et udtryk, der hedder: At bygge bro. Her tænkes ikke på en rigtig bro, men på at bygge bro mellem mennesker. At bygge bro mellem mennesker er en ædel kunst. Den beherskes af internationale konfliktmæglere som Jimmy Carter og Kofi Annan, der har gjort deres for at skabe fred i nogle af verdens brændpunkter. Men der er sandelig også brug for den kunst i vort daglige liv med hinanden. I familien, i ægteskabet, på arbejdet. Overalt er det vigtigt, at der bliver bygget broer mellem mennesker, Og at de broer, som er blevet bygget, bliver vedligeholdt.

For vi ved jo godt, hvad der sker, når broen mellem mennesker er brudt sammen. Tag f.eks. et ægteskab hvor parterne ikke kommunikerer med hinanden. Så er det helt overflødigt at diskutere, om det er dig, der er afskåret fra mig, eller omvendt. Begge parter lider under den manglende brobygning, livet mellem de to er et helvede på jord.

Jeg hørte engang en præst bruge billedet af en bro i en bryllupstale. Han fortalte om Golden Gate broen i San Francisco, som med et spænd på 1280 m er én af verdens længste hængebroer. Et bygningsværk af den størrelse kræver konstant vedligeholdelse. Der er altid en eller anden form for arbejde igang på broen for at sikre, at den kan klare belastningen fra den tunge trafik, der passerer over den hver eneste dag.

Sådan er det også med et ægteskab. Det kræver også vedligeholdelse hver evige eneste dag, for at broen mellem de to mennesker ikke skal krakelere. Og sådan er det med alle vore menneskelige relationer. Broen kommer ikke af sig selv. Der skal bygges broer, og de skal holdes vedlige, ellers bliver vores liv én lang vandring i ensomhedens ørken.

Nogle gange glemmer vi at bygge broer og at holde de broer vedlige, vi har. Så er det godt, vi har Gud til at minde os om det. D. 24. december fejrer vi det vigtigste brobygningsprojekt i hele verdenshistorien. Det var nemlig dengang, for 2012 år siden, at Gud byggede bro til os ved at lade sin søn fødes på jord. Ved at lade Jesus føde som et helt almindeligt barn, i en stald ovenikøbet, med helt almindelige forældre, understregede Gud, at han holder af os mennesker og gerne vil være sammen med os. Også selv om kruset er af ler og kagen tør, som vi synger i salmen.

Gud bygger bro til os. Lad det være en påmindelse til os om at passe på de broer, vi har til hinanden. Og måske en opmuntring til at bygge nye. Med disse ord vil jeg ønske alle jer i sognene en glædelig jul. Og held og lykke med brobygningen. atb

Comments are closed.