Menneskeblod og vitaliseret vand

Menneskeblod og vitaliseret vand

v. sognepræst Anders Tranholm-Bjerg

Er der nogle af jer derude, der nogensinde har hørt omfænomenet vitaliseret vand? Nå, ikke? Jeg kan røbe, at jeg selv indtil for få uger siden var helt uvidende om det vitaliserede vands lyksaligheder. Indtil jeg blev præsenteret for pladen og pennen, der indeholder det vitaliserede vand. Dem vender jeg tilbage til. Vitaliseret vand, eller informationsvand som det også kaldes, er vand, som er behandlet på en bestemt måde efter principper udviklet af den østrigske naturforsker Johann Grander. Efter sigende skulle det vitaliserede vand indeholde strukturer, som er i stand til at opsamle energi fra kosmos og jordens magnetfelt.

Det lyder jo meget abstrakt alt sammen. Nu kommer jeg til den praktiske anvendelse: Det vitaliserede vand kan f.eks. lagres i en lille plade, der mest af alt minder om en bordskåner af træ. Stil bordskåneren på dit sofabord, og den vil sprede sine velgørende egenskaber over hele stuen. Sæt frugtskålen på pladen, og frugten kan straks holde sig meget bedre. Eller tag pennen med vitaliseret vand og rør rundt i dit vandglas. Straks smager vandværkets kedelige metervare som det fi neste kildevand fra kilden i Evian. Og sådan kunne jeg blive ved med at tale om det vitaliserede vands lyksaligheder.

Nu er der måske én og anden af jer, som læser dette, der stiller sig tvivlende over for det vitaliserede vands egenskaber. Kan det virkelig passe, spørger I. Er det ikke bare en gang svindel og humbug? Jeg skal gerne indrømme, at jeg tæller mig selv blandt tvivlerne. Men det her med, at man tillægger noget en merværdi, der ligger udover tingens oprindelige egenskaber, det kan jeg godt genkende fra mit eget arbejde.

I kirken bruger vi også vand, og jeg kunne skrive spalte op og spalte ned om dåbsvandets velsignede egenskaber. Men eftersom vi nærmer os påsken, vil jeg hellere tale om noget andet. Vi har jo også et andet sakramente, hvor tingene tillægges en merværdi, noget der ligger udover deres oprindelige egenskaber. Og det er nadveren. Her kan man ikke tale om vitaliseret vand, men om vitaliseret vin.

At sige om vinen, at den er Jesu Kristi blod, det er jo i grunden at strække vores velvilje temmelig langt. Det er bare portvin, vi drikker, af mærket ”Jerusalem”, selv om der står Made in France på flasken. Det har intet med menneskeblod at gøre, og gudskelov for det. Men der knytter sig en historie til den vin. En historie, som i høj grad har med blod at gøre.

Altergangen er en gentagelse af det sidste måltid, Jesus holdt med sine disciple. Når vi mødes ved alterbordet, mindes vi ham, der gav sin krop og sit blod for vores skyld. Vi mindes det liv, han levede, de syge han helbredte, de udstødte han hjalp, hans kritik af undertrykkelse og magtmisbrug. Vi mindes også den pris, han kom til at betale for sin åbenmundethed, da han blev naglet til korset.

Vi tror, at det var Gud selv der talte og handlede i manden fra Nazareth. Vi tror, at det liv, der åndede i ham, var så stærkt, at døden ikke kunne slukke det. Vi tror, at det samme liv ånder i os, når vi mødes ved alterbordet. Ikke som et særligt krydderi i vinen eller en særlig kornsort i brødet. Men i vores hjerter og hjerner, der lever og ånder det liv og det håb, der ikke vil dø, hver eneste gang vi spiser brødet og drikker vinen i Jesu navn.

Så kan man nok så meget sige, at vinen er ”Jerusalemvin” made in France. Eller at brødet bare er en lille tør kiks. Brødet og vinen fortæller en historie. Det er lige som med vitaliseret vand: Brødet og vinen er mere, end de giver sig ud for at være. De er blevet vitaliserede, fordi de indgår i en historie. Og når vi indtager brødet og vinen, bliver vi også vitaliserede, fordi vi mærker, at vi også er en del af den historie.

At blive vitaliseret som menneske, det vil sige at få troen og livsglæden tilbage. Når Gud ånder på os, så kan vi atter ranke ryggen og trække vejret frit. Vi kommer til alterbordet med alle vore bekymringer, men vi rejser os og går derfra med lette skridt. Derfor siger jeg: Længe leve den vitaliserede vin og det vitaliserede brød, også selv om der står Made in France på flasken, og brødet bare er en lille tør kiks. Amen.

Artiklen har været bragt i kirkebladet nr. 2, 2012

Foto: Ole Hansen

Comments are closed.