Lokalhistoriske artikler

Brev fra Trinderup

v. Jenny Lyngaa

For et par år siden så jeg på en netauktion følgende tekst: „1864. Brev påskrevet “Hermed 20 sk. ” fra Trinderup d. 17.11.1864 til Sognefogeden for Hørby Sogn. Indeholder meddelelse bekendtgjort i Hørby Kirke søndag d. 20.11.1864.˝  Brevet blev erhvervet, og her er det med sit indhold:

kirketiende - 400„Tiendeyderne af Hørby Sogn ville mandagen d. 5. December d. Aar Formiddag Kl. 10 levere deres Konge- Korntiende her paa Gaarden. Kornet maa og skal være vel renset og reengjort saaledes at det for gode Køb-mandsvarer kan pas-sere, da det ellers vil blive kasseret. Trinderup den 17. November 1864. J. Kieldsen. Forvalter˝ 

„Bedes bekjendtgjort ved Hørby Kirke Søndagen den 20. November d. Aar og derpaa sendt hertil forsynet med Paategning over Bekjendtgørelsen.  20 sk. følger som Betaling for Bekjendtgørelsen.  „Bekjendtgjort for otte vedkommende.  Chr. Jensen˝

Oversat til  alm. dansk, skulle sognefogeden Chr. Jensen, Hørby, søndag d. 20. november 1864 stille sig uden for Hørby kirke efter gudstjenesten for at fortælle de otte fæstebønder, der var i Hørby under Trinderup gods, at de mandag d. 5. december kl. 10 skulle møde på Trinderup med deres konge- og korntiende. For at bekendtgøre dette fik han 20 skilling. Sognefogeden har efterfølgende tilbagesendt ovenstående brev med besked om, at han har udført det pålagte arbejde. I 1864 ejedes Trinderup gods af Johanne Stenild, enke efter godsejer M. P. Vandborg, som døde i 1859. Der er i Danmark bevaret flere tiendelader, f.eks. i Svallerup ved Kalundborg og i Tranebjerg på Samsø.

Trap „ Danmark” ca. 1960: „I følge Pontoppidans „Danske Atlas” (udgivet o. 1770) i forbindelse med beskrivelsen af  Hørby kirke, var der i den sydlige side af kirkegårdsmuren rester af en nedreven kirkelade af kampesten.”

Fæstere på Trinderup
I 1864 var der, som det fremgår af den viste skrivelse, otte fæstere på gårde i Hørby under godset Trinderup. I følge en kongelig bekendtgørelse af  24. juni og 23. dec. 1791 blev der mellem den daværende ejer, Laurits Ring, og  gårdens hoverigørende bønder indgået en aftale om hoveriet på Trinderup Hovedgård.

I denne aftale findes et afsnit omhandlende hoveriarbejdet for Hørbys fæstebønder: „Der er 6 halvgårde, som ikke skal deltage i tærskning og rensning , men har halv hoveri, som for hver halvgård udgør 6⅞ plovdage, 17¼ spanddage og 40 gangdage.”

NB! På en plovdag skal fæstebonden møde på Trinderup med forspændt plov og arbejde en hel dag. På en spanddag skal fæstebonden møde på Trinderup med et spand heste og en vogn. På en gangdag skal fæstebonden møde på Trinderup uden hest og vogn.

Kirketiende
I 1100-tallet indførtes i Danmark den såkaldte kirkeskat kaldet tiende. Den udgjorde en tiendedel af bøndernes afgrøder. Tiende blev på daværende tidspunkt opdelt i tre dele: til biskoppen, til præsten og til kirken. Bispetienden skulle leveres til bispebyen, præstetienden i præstegårdens lade, og til at huse kirketienden, som dannede grundlag for kirkens drift og vedligeholdelse, byggedes der kirkelader, i dag kaldet tiendelader.

Korntiende var den absolut vigtigste tiende. Den blev opkrævet i kærven, dvs. at kornet blev vurderet på marken, hvorefter tiende blev udtaget. I store dele af landet blev kornet derefter kørt til opbevaring i de såkaldte tiendelader, mens det i Vestjylland blev opbevaret på kirkelofterne. Herefter blev det tærsket og solgt. For bønderne var det til stadig irritation at skulle “svare i kærven”, da de ofte måtte vente meget længe på, at tiende blev udtaget. Dette udsatte kornet for risiko, fordi det skulle stå længere i traver på marken end nødvendigt. De mistede også halmen, som ikke alene fodermæssigt, men også på andre måder udgjorde en vigtig resurse. Med lov af 1852 blev det sådan, at tiendedelen  fremover skulle ydes i skæppen, dvs. udtages på gården i det tærskede korn.

Vi må forestilles os, at der efter høst har været vældig travlhed ved tiendeladen, og på sognets veje en livlig færdsel af vogne, der bragte det udpegede tiendekorn – hvert tiende neg på hver høstet mark – til bestemmelsesstedet.

I forordning af 1536 hedder det: “Og skulle Bønderne i hvert Sogn føre Tiendekornet udi Kærverne til Kirkeladen, og der skal Tienden skiftes i trende parte….og skal gives Bønderne samme Dag et måltid Mad og Drikke, naar de fremføre Tienden”. Men kornet skulle ikke blot afleveres i Kirkeladen, det skulle også tærskes der. Et kongebrev fra 1546 påbyder således præsten og kirkeværgen “hver at fæste én tærskemand at sætte til Kirkeladen for rettelig at adskille Kongens og Kirkens part af Tiendekornet”.

Senere – måske efter enevældens indførelse i 1660 – overdrog kongen flere og flere steder ejendomsretten til kirkerne og deres indtægter i form af tiendekorn til lokale herremænd. Disse overtog så forpligtigelsen til at sørge for kirkernes drift og vedligeholdelse. Der blev nu ikke længere brug for tiendeladerne, da herremændene forlangte tiendekornet afleveret på deres gårde. Mange kirkelader blev derfor nedrevet eller brugt til andre formål. Med lov af 15. maj 1903 gennemførte en tvungen tiendeafløsning , som begyndte i 1908 og blev afsluttet i 1918. Herefter blev kirkeskatten indført i 1920.

Lagt på siden marts 2016


Hostruphuse kirkegaard – Nordre kirkegård

Af Jenny Lyngaa

Ndr. kirkegård er en ganske almindelig begravelsesplads, som alle andre kirkegårde under folkekirken. Kirkegården ligger som en grøn oase midt i de hastigt opståede industri- og bolig kvarterer. Ca. 80% af arealet er udlagt med græs. På 3 sider er den hegnet af lindetræer og bøgepur, desuden er der spredt beplantning af gamle fyrretræer og hængecypresser. Sammen giver det en vis ro, selv med Aalborgvej lige uden for lågen.

Forhistorien: Indtil 1921 var Hørby sogn udstrakt til Mariager Fjord, Onsild å og Vester Fjord, og indeholdt ejerlavene Tobberup, Kirketerp, Hegedal, Horsø, Hostrupgårde, Hostruphuse og Banegårdskvarteret. Fra 1921 bestod Hørby sogn kun af ejerlavene Hørby, Tobberup og Kirketerp. De øvrige ejerlav blev indlemmet i Hobro købstad og dermed i Hobro sogn. Dette blot for at forklare evt. forvirring om Hørby sogns udbredelse.

Hostruphuse 1

Lidt om Hostruphuse Kirkegårds historie    

Iflg. Øls-Hørby-Døstrup sogneråds forhandlingsprotokol fra 1909 startede anlæggelsen af kirkegården ved, at kommunen af Kr. Nielsen Kirketerp købte en grund på ca. 1 tdr. land, matr. Nr. 1a af Hostruphuse. I 1911 vedtages at optage et lån på 3.000 kr. til køb af kirkegård og bygning af kapel.

Ligkapellet.

Ligkapellet.

Arkitekt Ejnar Packness tegnede kapellet i 1911. Kapellet var en enkel lille bygning med klokkeværk over indgangsdøren. Klokken har flg. indskrift: Skænket af direktør Christian Jensen og hustru Johanne Margre-the S. Poulsen. (Begge ligger begravet på Sdr.Kirkegård).

Nordre Kirkegård ca. 1946.

Nordre Kirkegård ca. 1946.

Indvielsen af Hostrup Huse Kirkegaard og Kapel fandt Sted Søndag 17. Decbr. 1911 Kl. 3 forud for den første Begravelse der. Den foretoges af Pastor Goll, Hørby, som fremhævede Menneskets Pietet for de Døde og Omsorgen for at skærme deres sidste Hvilested. Men medens Ikke-Kristne dvælede ved Ordene: Af Jord er du kommen; – til Jord skal du blive; forundtes det de Kristne at kunne føje til: af Jord skal du igen opstaa. Ud fra Betydningen heraf foretoges Indvielsen i den treenige Guds Navn, og før og efter blev der sunget en salme.˝   Citat fra Hj. Schmidt „Kirkelige Forhold i Hobro-Skellerup Pastorat gennem 400 år.˝

I 1921 blev Hostruphuse kirkegård overtaget af Hobro ved den delvise kommunesammenlægning. Her ændredes navnet til Nordre kirkegård. Kommunen ville overdrage kirkegården til menighedsrådet kort tid efter overtagelsen. Det blev aldrig til noget, så først i 2006 blev menighedsrådet ejer af Nordre kirkegård efter at have passet den i 85 år. Packnes` lille kapel blev desværre nedrevet i 1982.

Den gamle kirkeklokke.

Den gamle kirkeklokke.

Enhver kan i dag blive begravet på Nordre kirkegård. Man skal ikke have en særlig tilknytning til et gravsted på kirkegården, idet alle kirkegårde skal tilbyde en begravelsesplads, også til muslimer. På Nordre kirkegård fandtes der et område, som ikke tidligere havde været brugt til begravelser. I dette område er der indtil 1. jan. 2015 begravet 5 muslimer. Lederen af kirkegårdene i Hobro Sogn, Jens E. Ravn fortæller, at muslimerne er meget glade for den begravelsesplads, der er blevet dem anvist. Den gl. kirkeklokke er ca. 2005 ophængt på 2 granitsøjler, og ved begravelser bliver den brugt, idet der slås bedeslag.

Med tak til kirkegårdsleder i Hobro Jens Evan Ravn, for tilladelse til at bruge dele af hans artikel om Ndr. kirkegård, som stod i Hobro Sogns Kirkeblad i slutningen af 2013. Billedet af kapellet er fra Set og sket 1880 – 1914


 

Kirkeruiner i Finderup, Kirketerp og Hørby

v. Jenny Lyngaa

Sokkel ved Kirketerp.

Sokkel ved Kirketerp.

Kristendommens indførelse i Danmark i 900-årene medførte et storstilet kirkebyggeri. De første kirker var af træ, men i 11-1200-årene, middelalderen, blev de udskiftet med stenkirker. Omkring 400 af disse stenkirker blev senere nedlagt og blev ødekirker. Derefter endte de som kirkeruiner/kirketomter.  Pestepidemien, Den sorte Død, i 1300-årene fjernede nogle steder det befolkningsmæssige og dermed også det økonomiske grundlag for kirker. Læs mere


Veteran fra 1864  

  Jens Jensen (Vammen)

                                    Øls kirkegård

   Jens Jensen blev født 1. april 1837 i Redsø i Valsgård sogn. Forældrene var Gaardmand Jens Jensen og Hustru Maren Kirstine Jensdatter. På gården voksede han op som ældste søn. Faderen døde i 1855, og Jens blev hjemme på gården for at hjælpe moderen, da der var 3 mindreårige søskende. Dette kan ses i folketællingen fra Valsgård sogn fra 1855. I begyndelsen af 1860-erne kom han ind som soldat. Om soldatertiden ved vi intet, kun at han har deltaget i krigen 1864, da der på hans gravsten står “Veteran fra ´64 ̋ . 

   Efter at være kommet hjem fra soldatertjenesten i 1864 var det måske forventeligt, at Jens skulle overtage gården efter sin mor. Men hun havde i 1860 giftet sig med sin tjenestekarl. Nu tog Jens de følgende år tjeneste på forskellige gårde i umiddelbar nærhed af Valsgård sogn. 1871 kom han som tyende til Trinderup i Hvornum sogn.

   I maj 1875 giftede Jens Jensen sig med Johanne Madsen fra Snæbum. 1874 havde han købt et sted i Haldtostrup, Øls sogn. Stedet var Gattenborg og havde matr. nr. 4b, Haldtostrup, Øls by. Jens Jensen dyrkede sin jord og havde også af og til arbejde som arbejdsmand. På Gattenborg voksede i alt 6 børn op. 17. februar 1913 døde hans kone Johanne, og hun blev begravet på Øls kirkegård.   

   I forbindelse med 50-året for slaget ved Dybbøl i 1914 kunne veteranerne fra ´64 søge om at få en hædersgave på 100,- kr. om året, indtil de døde. Man kunne også søge om at få en erindringsmedalje. Om Jens Jensen har søgt disse ting, vides ikke, men hvorfor skulle han ikke have gjort det?

   I 1914 blev der holdt veteranfester i København og også her i området bl.a. i Nørager, Mariager og Hobro.

   I folketællingen fra Øls sogn 1916 kan man se, at der hos ham boede en datter Laurine, som var husholder og en søn Laurits. I samme folketælling oplyses det også, at Jens Jensen havde en indkomst på 1000, – kr. og en formue på 4000, – kr.  Desuden var han for året 1916-17 pålignet skat til staten på 8,60 kr. og til kommunen 48,25 kr.

   5. november 1920 døde Jens Jensen i sit hjem og blev 13. november begravet på Øls kirkegård. Gravstenen står til højre for gangen, som fra parkeringspladsen fører op til kirken. Et par dage efter dødsfaldet stod følgende dødsannonce at læse i de lokale aviser:                     

     Bekendtgørelser.                                 At vor kære Fader Svigerfa-  der og Bedstefader   Jens Jensen (Vammen)  Veteran fra 64, 83½ Aar gammel, er  afgået  ved  Døden,  bekendt-

 gøres  herved  for Slægt og Ven-

 ner.

    Gattenborg  pr. Hobro, den 8.

          Novbr.  1920

                     Børn og Svigerbørn.

    Begravelsen foregaar fra Hjem-    met Lørdag den 13. ds. Kl. 11.

    Indbydelsen sker kun paa den-

  ne Maade.

   Salmebøger medbringes.           

        Efter faderens død overtog sønnen Laurits Jensen gården og drev den videre. I921 blev området sammen med Hostrup Huse, Horsø og Hegedal indlemmet i Hobro by, og Gattenborg fik dets nuværende matr. nr. 141, Hobro Markjorde.

    Ved folketællingerne i Hobro 1925 og 1930 var det Laurits Jensen, der var ejer af Gattenborg og var landmand, mens søsteren Laurine Jensen var husbestyrerinde hos ham. Begge var ugifte.

   1938 giver Laurits Jensen en entreprenør ret til at grave kalk på sin ejendom. Hvor lang tid dette har stået på vides ikke, men i slutningen af 1940-erne bygger hjemmeværnet ved hjælp af frivillig arbejdskraft en hjemmeværnsgård, som fik et godt ry. Den var i brug indtil 1974, hvor den blev nedrevet, fordi Hobro kommune på området Gattenborg ville lave en ny campingplads. Arkitektfirmaet Friis og Moltke fik overdraget opgaven med at lave en sådan efter inspiration af borganlægget på Fyrkat. Den blev drevet af forskellige bestyrere/forpagtere indtil nov. 2008, hvor Mariagerfjord kommune solgte den til Britta og Jørn Poulsen. De har siden da lavet mange forbedringer på pladsen, og den har en god belægningsprocent.

   Også i dag er navnet “Hobro Camping Gattenborg ̋. Den ligger bag Hobro mejeri på Skivevej 35 og er en 3-stjernet campingplads.


 

 Mindesmærket efter attentaterne ved Tobberup.Trækorset ved Tobberup

v. Gerhard Schoop og Jenny Lyngaa

I de sidste år af Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig lykkedes det den danske frihedsbevægelse ved adskillige sabotagehandlinger mod besættelsesstyrkerne, med angreb på tyske militære installationer og ved likvidering af tyskerhåndlangere at skabe virkeligt følelige forstyrrelser i okkupationsstyrkernes operationer.

For at afskrække danskerne fra disse handlinger og som simpel hævn lod tyskerne deres danske medløbere udføre et stigende antal terrorhandlinger mod den danske civilbefolkning.

To af disse, der krævede mange døde og sårede, fandt sted ved Hobro. Begge gange havde man udset sig det nordgående tog mod Ålborg som mål.

Første gang, den 8.oktober 1944, var det Henning Brøndum og hans bande, der anbragte en tidsindstillet bombe i toget. Ved eksplosionen, der skete syd for Tobberup, blev 10 mennesker dræbt, syv blev hårdt sårede og mange kom lettere til skade.
Den 24.februar 1945 anbragte en anden terrorbande under ledelse af Henning Bothilsen Nielsen tidsindstillede fosforbomber i toget. Også de eksploderede ud for Tobberup. Ved eksplosionen og den efterfølgende voldsomme brand blev ti mennesker dræbt, 11 blev hårdt sårede, og igen kom mange lettere til skade.

Ved retsopgøret efter befrielsen blev de ansvarlige idømt livsstraf og begge blev henrettet.

Efter det sidste togattentat satte borgerne i Tobberup et lille trækors på ca. 1 m tæt ved banesporet i udkanten af Tobberup. Dette kors blev 4. maj 1947 afløst af et større trækors på ca. 3 m og anbragt omtrent midt mellem de to steder, hvor katastroferne skete. Her lavede Statsbanerne et lille anlæg omkring mindekorset. Korset blev fremstillet på Hobro Skibsværft for midler fra Ambulancedagskomiteen, som også var initiativtager til rejsningen af mindesmærket i Tobberup i samarbejde med DSB.

Indskriften lyder:

 

Tog

Attentat

erne

8.Oktbr.1944   24.Febr.1945

20

Ofre

for

Tyskernes

Haand

langere.

 

Comments are closed.