Konfirmander mødte bedemanden

Det handlede om døden

bedemand 8 HBedemand Annie Skammelsen tager et fast greb i den ene ende, mens en dreng hjælper til i den anden, og så letter låget på den hvide kiste. Som lovet var den tom, men det var bestemt ikke tom snak, bedemanden præsenterede en gruppe kommende konfirmander for i Hørby Kirke.

Sognepræst i Øls, Hørby og Døstrup Anders Tranholm-Bjerg fik kyndig assistance 28. februar til en lektion i konfirmandundervisningen. Først sang eleverne begravelsessalmen over dem alle: ”Altid frejdigt når du går”, og der blev snakket om salmens indhold og historiske oprindelse, skrevet kort efter Danmarks smertelig nederlag i 1864-krigen.

”I dag handler det om, hvad der sker, når nogen dør. Ikke det der med, om vi kommer i himmelen, men om det mere praktiske, når et menneske dør”, introducerede Anders Tranholm-Bjerg.

Annie Skammelsen havde på forhånd sat en lysende hvid kiste ind i Hørby Kirke på pladsen foran alteret, så der var noget konkret at se og røre ved. Hun talte om forskellen på begravelse og bisættelse, om gravfred og reglerne for at sprede aske, hvis den afdøde ikke skal ligge på en kirkegård. I Danmark er det forbudt at sprede asken på land. Det skal ske over åben vand, forklarede hun.

En skjorte uden ryg. Så kan den afdøde klædes fint på.

En skjorte uden ryg. Så kan den afdøde klædes fint på.

Spørgelysten blandt de unge var stor: ”Hvor lang tid går der, før kisten og den døde er forsvundet nede i jorden?”

”20-30 år”, kunne bedemanden fortælle efter supplerende input fra Hørby Kirkes graver, Jens Tinglev Kristensen, som også deltog i undervisningen.

Bedemanden får hjælp til at løfte låget af kisten, så konfirmanderne kan se, hvordan sådan en ser ude inden i.

Bedemanden får hjælp til at løfte låget af kisten, så konfirmanderne kan se, hvordan sådan en ser ude inden i.

”Men det afhænger af jorden og fugtigheden. Det er derfor, et gravsted med kiste ikke må forstyrres i 25 år”, forklarede Annie Skammelsen.

Kisten - der vel at mærke var tom - bæres ud.

Kisten – der vel at mærke var tom – bæres ud.

Så var det tid til nærstudier af kisten. Bedemanden fortalte detaljeret om indretningen med savsmuld i bunden og om plastikken, der skal sikre mod utidig læk af væsker.

”For vi mennesker består jo mestendels af vand, og det siver ud fra kroppen, når man er død”, berettede Annie Skammelsen til de unge.

Hun fortalte også om, hvordan bedemanden kan klæde den afdøde fint på med klæder, der klippes og passes til. Konfirmanderne lærte desuden, at bedemanden arbejder for flere religioner. Annie Skammelsen har f.eks. assisteret i forbindelse med dødsfald blandt muslimer.

På vej til kapellet.

På vej til kapellet.

”Bliver du ked af det, f.eks. når det er et barn, der er død?” spurgte en af de unge.
”Jo da, og det kan jeg også blive, når det er ældre mennesker, der begraves. Jeg bliver rørt, når alle omkring mig er så kede af det, forklarede bedemanden.

De kommende konfirmander lærte, at det kan være meget dyrt at blive begravet. Man skal f.eks. betale for bedemand, kiste, gravsten, kaffe og kage efter begravelsen og vedligeholdelses af gravstedet i mange år.

”Det løber let op i 35.000 kroner”, anslog bedemanden, som også desuden understregede prisforskellen på kister:
”Denne model, jeg er med i dag, er af de billige til 4500 kroner. Men en kiste i egetræ koster over 26.000 kroner”, sagde Anni Skammelsen.

Lektionen sluttede med, at seks konfirmander bar den tomme, hvide kiste ud af kirken, og i procession gik hele flokken til kirkegårdens lille kapel. Herefter supplerede graver Jens Tinglev Kristensens med oplysninger om hans arbejde i forbindelse med begravelser, ligesom de unge fik en rundvisning til forskellige typer gravsteder på kirkegården.

På en eftermiddag med mange spørgsmål og svar helt tæt på dødens tabu kunne bedekvinden i øvrigt mane mindst én myte eller frygt til jorden. En af de unge mente bestemt at have hørt, at det er sket, at nogen ved en fejl er blevet begravet levende.

”Nej, det sker ikke. Vi er altså aldrig i tvivl om, at den person, vi lægger i kisten, er død”, forsikrede Anni Skammelsen.

Tekst og foto: Søren Østergaard
Publiceret 28. februar 2017
Graver Jens Tinglev Kristensen (tv) fortalte om graverens arbejde i forbindelse med en begravelse.

Graver Jens Tinglev Kristensen (tv) fortalte om graverens arbejde i forbindelse med en begravelse.

Comments are closed.