Kirkeruiner i Finderup, Kirketerp og Hørby

Kirkeruiner i Finderup, Kirketerp og Hørby

v. Jenny Lyngaa

Kristendommens indførelse i Danmark i 900-årene medførte et storstilet kirkebyggeri. De første kirker var af træ, men i 11-1200-årene, middelalderen, blev de udskiftet med stenkirker. Omkring 400 af disse stenkirker blev senere nedlagt og blev ødekirker. Derefter endte de som kirkeruiner/kirketomter.  Pestepidemien, Den sorte Død, i 1300-årene fjernede nogle steder det befolkningsmæssige og dermed også det økonomiske grundlag for kirker.

Finderup og Kirketerp er i dag ejerlav i henholdsvis Døstrup og Hørby sogne, hvilket fortæller, at der disse steder i middelalderen har ligget en landsby med kirke og kirkegård. 1943 blev kirketomterne ved tinglysning fredet, hvilket betyder, at mindesmærket ikke må sløjfes, beskadiges ved gravning, pløjning, bortførsel af sten og jord, tilførsel af sten og affald eller på anden måde forstyrres. Beplantning må ikke finde sted.    

Finderup kirketomt

Kvadersten i Niels Erik Nielsens gård i Finderup. Foto: Jenny Lyngaa

Kvadersten i Niels Erik Nielsens gård i Finderup. Foto: Jenny Lyngaa

Landsbyen havde en kirke, som lå højt på en bakke sydøst for gårdene i Finderup. Kirken var udelukkende opført af kvadersten – tilhuggede granitsten, men efterhånden forfaldt kirken i takt med at landsbyen blev affolket. Til sidst blev den nedbrudt, og en stor del af kvaderstenene blev genbrugt i  de omkringliggende gårde, hvor de i dag kan ses. I 1888 kunne man stadig se nogle af grundstenene i kirkeruinen. Uden om tomten, som er 20 m lang og 11 m bred, fandtes enkelte sten fra kirkegårdsdiget. 2002 var Nationalmuseet på inspektion af kirketomten og konstaterede, at stort set alle fundamentrester er fjernet. I dag henligger den med vedvarende græs og er beliggende på en mark tilhørende Niels Erik Nielsen, Blushøjvej 6 i Finderup. Kampestensmurene på Niels Erik Nielsens gård er muligvis fra kirken.

Kirketerp kirketomt

Vinduesoverligger ved Kirketerp. Foto: Jenny Lyngaa

Vinduesoverligger ved Kirketerp. Foto: Jenny Lyngaa


Kirken lå på det højeste sted vest for nuværende Kirketerp, nord for Hobro, og blev bygget af granitkvadersten på sokkel med skråkant. Byen mistede efterhånden sin betydning, og kirken forfaldt stille og roligt, men kirketomten var bevaret til o. 1855. Mange af kvaderstenene blev bl.a. brugt til bygningen af den nye kirke i Hobro 1852. Nogle af sokkelstenene fra kirken er indmuret i én af gårdene på Kirketerp, og en udslidt gravsten med et malteserkors i relief har været brugt som tærskelsten ved en tidligere stald. På gårde i omegnen er der også kvadersten fra den gamle kirke. På tomten findes nogle vinduesoverliggere i romansk byggestil, rundbuestil, og et stykke murværk på ca. 3m. Dette er fredet, men det er ikke sandsynligt, at det er fra kirken.

Sokkel ved Kirketerp.

Sokkel ved Kirketerp.

Sokkel ved Kirketerp.

Sokkel ved Kirketerp.

Uden om kirketomten findes enkelte sten fra kirkegårdsdiget. Selve tomten er dækket af vedvarende græs, som bliver oppløjet hvert 10. år. I dag ligger kirketomten tilgroet i et læhegn en tidligere frugthave vest for Kirketerp Vestergård og tilhører Niels Kirketerp Nielsen, Aalborgvej 3-5 i Kirketerp.

Kirketomten ved Odasmsgård. Foto: Elin Juul Hedegaard

Kirketomten ved Odasmsgård. Foto: Elin Juul Hedegaard

En moderne kirketomt
3. oktober 2009 blev en ny kirkeruin ved opholdsstedet Odamsgård ved Hørby officielt indviet. Men der har aldrig ligget en kirke der. Baggrunden for at lave en kirkeruin var, at personalet på Odamsgård ønskede at inddrage eleverne i fremstilling af én eller anden form for kunst. Men man havde ingen penge til projektet. Kunstneren Klaus Bahnsen, Århus, kom med ideen til at lave en kirkeruin og hjalp eleverne dermed. Der blev indsamlet brændte teglfliser og gamle granitsten, bl. a. fra Hørby kirkes stenskrot.

Det var for mange af eleverne en god oplevelse, at være med til at give døde ting en historie og samtidig selv lære noget om de gamle kirkeruiner. Der er en indgang til kvinder og en anden til mænd. I hullet midt i alteret forestiller man sig, at der har stået et kors eller en anden genstand.

På en plade på kirketomten står der: „ TOMTEN: TOMTEN TIL RO OG EFTERTANKE I EN TRADITIONSFRIGJORT TID.  OPFØRT/NEDLAGT AF KLAUS BAHNSEN 2009 ‟ Kirkeruinen er beliggende Løgstørvej 73 i Hørby.

Comments are closed.