Insekthotel

Børn fra Døstrup Børnehus NaturligVis har givet en hånd med, så det rigtigt kan krible, krable og summe på Døstrup Kirkegård. Børnehaven har nemlig lavet insekthoteller, der nu er sat op på kirkegården.

Lars Otkjær fra Døstrup hjalp med at lave rammerne.

Her fortæller børnehaven om arbejdet:

“Vi fik udleveret nogle meget flotte rammer og papirer med beskrivelse af, hvilke insekter der gerne vil bo i hvad, så det var bare at gå i gang.

Vi gik i skoven, børnene samlede poser med grankogler, blade, bark og alt, hvad vi kunne tænke os, er godt til nogle insekter. Vi samlede også tørt græs og mos i engen.

Vi synes selv, vi har fået lavet nogle flotte hoteller, og vi håber, der vil komme mange beboere. Vi vil i hvert fald gå forbi kirkegården en gang imellem og holde øje med livet i hotellerne.”

Comments are closed.