Døstrup Kirke

Døstrup Sogn er et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hindsted Herred (Ålborg Amt). I Døstrup Sogn ligger Døstrup Kirke.

Fra pjecen: ‘Døstrup kirke’ af Niels Ettrup, 2004:

Historie

Døstrup kirke er en typisk romansk kvaderstenskirke fra ca. 1200 (Valdemarstiden). Den bestod oprindeligt kun af kor og skib. Våbenhuset blev opført i 1880 og tårnet er rejst 1944 – bekostet af uddeler Niels Hvorslev og tegnet af kgl. bygningsinspektør E. Packness, Aalborg. Anna Hvorslev skænkede i 1985 tårnuret.

Norddøren er nu tilmuret, men portalen af to mandshøje granitsten pryder kirkens nordmur. En tærskelsten ligger ved kirken. Syddøren, der er i brug, har høje karmsten med svære rundstave, der fortsætter på en tympanon, hvis felt tvedeles af en lav, lodret rundstav (Mackeprang. JG.III,322.)

Et oprindeligt vindue i nordsiden er stadig i brug. Både korets og skibets vægge divergerer stærkt opefter.

Over korbuens top er der en kalkmalet karvsnitstjerne og på buefladen er der omkr. 1600 malet en bladornamentik, der “på forbløffende vis foregriber Bindesbølls stil”.

Af korbuen står vangerne med kragsten, hvoraf den nordre har et mandshoved i relief, der kigger lidt skråt ned med et skævt og maske undersøgende smil til den, der bevæger sig over korets tærskel!

For Døstrup kirkes vedkommende gælder som for de fleste kirker, at ejerskabet kirker og kirketiende jævnligt har skiftet. 1676-83 var Niels Sørensen Guldager præst i sognene og hans kone: Maria Christensdatter købte kirkeme i 1686. I 1800-tallet ejes Døstrup kirke af Volstrup, men den blev i 1870/80 købt af sognets beboere. Da der imidlertid var mange af disse, der ikke havde råd eller vilje til at købe deres part, købte Søren Smed, Skørbækgard, og Christen Laustsen, Finnerup, deres parter. Ved tiendeafløsningen overgik kirken 1910 til selveje.

Alterparti

Altertavlen er en smuk arv fra Renæssancen – fra ca. 1600/20 – med de slanke søjler, og har fra første færd, som anden kirkeudsmykning, været bestemt til at virke med sine billed og farver – i forkyndelsens tjeneste.

I 1702 var den kommet i forfald og blev malet om med rødt og grønt samt gråviolette og gulgå toner. Topstykkets billedfelt blev marmormalet, oplyser kirkens synsprotokol fra 1926, der noterer: “arbejdet var ret sjusket og uordentligt”.

Allerede i 1738 blev tavlen malet på ny, og på topstykket maledes et groft billede af opstandelsen. Senere er tavlen igen blevet “behandlet” et par gange, inden den i 1926 blev grundigt istandsat af maler Frode Nielsen efter Nationalmuseets anvisninger: “Den oprindelige farvegivning blev såvidt muligt genfremstilllet, og i topfeltet fremdroges og restaureredes det ældste maleri, som var en del afskallet, så at bl.a. Kristi hænder og Jordkuglen måtte males af nyt. Træværket var i så god stand, at kun topspirene med kuglerne behøvedes at gøres af nyt.”

I det store felt indsatte Frode Nielsen en kopi af nadverbilledet på altertavlen i Tranebjerg kirke pa Samsø.

Altertavlen har flg. indskrifter:
Han er en forsoning for vore synder – dog ikke alene for vore – men også for hele verdens. Johs.’ 1. brev kap. 2 v.2
Den som æder mit kød og drikker mit blod har et evigt liv – og jeg skal opreise ham paa den yderste dag – thi mit kød er sand mad og mit blod er sand drikke. Johs. 6. kap. v. 54-55

Prædikestol

Prædikestolen er et smukt snedkerarbejde i egetræ, udført i den gedigne renæssancestil fra 1600-tallet. Den fremtræder i dag uden indskrifter, men på et foto fra 1928 står der med guld-skrift pa felterne:

Øverst: BLIV I MIN KJÆRLIGHED SIGER JESUS Johs. 15,9

Nederst: JEG ER VEJEN OG SANDHEDEN OG LIVET Johs. 14,6

Alterkalk

Kirkens altersølv er enkelt og prunkløst. Alterkalken er udført i empire – eller “guldaldertiden” som et formentlig ret tidligt værk af Niels Schouw Svendsen, der blev født i Hobro ca. 1813, og som efter nogle læreår i København fik borgerskab som sølv-smed i sin hjemby i 1842.

Alterstager

De fornemme malmlysestager fra gotisk tid – antageligt fra før 1500 – hviler på små løvefigurer. De er 38 cm høje og vejer 3,4 kg.

Oblatæske

Oblatæsken er en gave fra Marinus Pedersen, der er født pa Rævbakgård i Døstrup 29. november 1896 og udvandrede til Californien i 1926, men glemte aldrig sin hjemstavn. Han døde i San Diego 26. november 1992.

Døbefonten

Dr. Mackceprang beskriver fonten således (D.165): Den romanske granitfont er af vestjysk type med glat, attisk profileret kumme på en fod, formet som et klo-kapitæl.

Og vi kan så føje til: Den er smuk og rolig at se på, værdig og stilren, så den i sin tyngde næsten virker let.

En prædiken om, at her slutter Gud sin pagt med det lille menneske og dets hele liv.

Gl. dåbsbækken

På korvæggen ved døbefonten hænger et gammelt dåbsfad (eller dåbsbækken) af tin, der er stemplet 1690. I kanten er indgraveret “Døstrup Kirche Bechen NNSA MIDS 1702”. Initialerne står for købmand i Hobro og ejer af Thostrup Hovgard fra 1691 – gården forblev i slægtens eje til 1826 – Niels Nielsen Abildgaard og hustru Mette Johannesdatter Schipper.

Præstetavle

“Series Pastorum” er fortegnelsen over Øls-Hørby-Døstrup pastorats 21 sognepræster efter reformationen – og indtil videre …

Klokken

Skænket af HANS NIELSØN, KAREN ALBREDSDATTER 1650 OMSTØBT AAR 1890 HOS CHR. CHRISTENSENS ENKE AARHUS (og det kostede 268 kr. 96 øre.)

Klokken har fig. inskription: Jeg er ringest tjener kun Ringer ind til kirketime Men lad ordets klokkemund Dig til himmerige kime

Sagnet

Sagnet fortæller: Vest for stedet, hvor Finnerupvejen skærer baneterrænet for den gamle Løgstørbane, skal der have ligget et herresæde. Stedet benævnes stadig som “Gårdsstej’et”.

Hovedbygningen var opført i 2 stokværk – og Volstrup har i fjerne tider hørt under den. Pladsen er en stor, åben plads, omgivet af høje bakker på de tre sider og med den fjerde ud mod engen.

Her boede ifølge sagnet en jomfru, der stærkt savnede en kirke i Døstrup. En aften sad hun ved en stor sten nede ved det sydøstlige hjørne af Mølledammen og drømte, at hun på bakken syd for vejen skulle grave i en kæmpehøj og finde en kedel med penge. For dem skulle hun lade bygge en kirke.

“Fruerstenen” er væltet fra marken ned i mølledammen, hvor den kan ses – og højen øst for byen hedder stadig “Kedelshøj”.

I kirken var de øverste to stolestader, der var lukkede og med “himmel” over, forbeholdt gårdens herskab.

Comments are closed.